Professionel og sikker Makulering
Dansk Sikkerhedsmakulering har siden 1988 været en del af Schou Gruppen. I mange år før det havde Poul Schou kørt papir til genbrug, men det var på det tidspunkt en udfordring at få makuleret fortroligt papir. Jørgen Schou så dengang et potentiale i at håndtere fortrolige dokumenter med større forsigtighed og han købte derfor Dansk Sikkerhedsmakulering. Siden 1993 har 3. generation, Poul Henrik Schou, ledet og tilført virksomheden den nyeste IT teknologi, og udbygget firmaets kompetencer inden for logistik og distribution samt startet Dokumenthotellet.
Hovedformålet var og er stadig at kunne sikre destruktion af virksomheders fortrolige papirer – på stedet, så intet materiale forlader adressen før det er granulat, og det ikke er nødvendigt at skulle transportere personfølsomme data. Makulering på stedet betyder nemlig både kortere vej fra kunden til destruktion og giver samtidig mulighed for, at kunden kan kigge med i processen. Derfor havde vi også dengang makuleringsmaskinen monteret fast i vores lastbil. Dansk Sikkerhedsmakulering voksede sig større, og udviklingen tog fat op gennem 00’erne. I dag har vi 5 biler kørende og er dermed landsdækkende.
Vores mål er at være …
- Erhvervslivets primære valg som rådgiver, sparringspartner og udbyder af services indenfor transport, logistik og affaldshåndtering.
- Kendt som en serviceminded og miljøbevidst virksomhed, der agerer loyalt og troværdigt i markedet og altid leverer til tiden.
- En virksomhed, som vores medarbejdere er stolte af og som underbygger definitionen af en konkurrencedygtig og kvalitetsbevidst virksomhed.